Danskerne strømmer til de redigerede medier og fravælger techplatformene
17.6.2025 10:00:00 CEST | Danske Medier | Pressemeddelelse
Mens nyhedsbrugere i mange andre lande i stigende grad får deres nyheder via sociale techplatforme, er tendensen omvendt i Danmark. De danske nyhedsbrugere foretrækker fortsat de traditionelle nyhedsmedier, som de også har høj grad af tillid til. Det er meget glædelige tendenser, lyder det fra Danske Medier.

Danskernes brug af nyhedsmedier adskiller sig markant fra de internationale tendenser. De danske nyhedsbrugere tilvælger de redigerede medier, og samtidig ses et fald i danskernes brug af sociale techplatforme samt en stærk AI-skepsis. Det er blandt konklusionerne af dette års internationale rapport om nyhedsbrug fra Reuters Institute for the Study of Journalism.
“Det er meget glædelige tendenser. Danskerne er bevidste om, at i en tid med stadig mere misinformation på de sociale techplatforme, er det de publicistiske medier, der er garant for faktabaseret og troværdigt indhold. Det er en vigtig og velfortjent anerkendelse af det arbejde, der bliver lavet på redaktionerne hver eneste dag,” udtaler Danske Mediers administrerende direktør, Dicle Duran Nielsen.
Brugen af sociale medier falder
De traditionelle medier står stærkt hos danskerne, og det er stadig her, at de fleste henter deres nyheder. 57 procent går direkte til en nyhedshjemmeside eller -app, når de vil finde nyheder, og samtidig er brugen af sociale techplatforme til at finde nyheder faldet med seks procentpoints. Det viser den danske del af analysen, som er foretaget af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.
Udviklingen står i modsætning til især USA, Asien, Latinamerika og dele af Østeuropa, hvor nyhedsbrugerne i stigende grad orienterer sig mod sociale techplatforme på bekostning af de traditionelle nyhedsmedier.
Stærk skepsis over for AI-journalistik
Rapporten har også undersøgt brugen af kunstig intelligens i journalistik, og her er der ligeledes tydelige forskelle på mediebrugerne. I lande som Indien og Thailand er henholdsvis 44 og 39 procent af brugerne trygge ved journalistik, der i overvejende grad er produceret af AI, mens danskerne er langt mere skeptiske. Kun 10 procent af de danske brugere er trygge ved journalistik, der er produceret på denne måde.
Høj grad af tillid til medierne
Når det gælder tilliden til de frie og uafhængige nyhedsmedier ligger Danmark fortsat meget højt sammenlignet med andre lande. Danmark indtager en andenplads i Europa, efter Finland på førstepladsen. Især traditionelle mediebrands sikrer en høj grad af troværdighed hos danskerne.
Den fulde rapport om danskernes brug af nyhedsmedier 2025 udkommer den 19. august 2025.
Hele Reuters' internationale rapport kan findes her.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Nykjær KnudsenKommunikations- og analysekonsulent
Tlf:20464550jnk@danskemedier.dkBilleder

Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Stærkere og mere fokuseret organisation overdrages til ny formand20.5.2026 13:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Årets generalforsamling i Danske Medier markerede et formandsskifte, hvor Anders Krab-Johansen blev valgt som formand for en styrket organisation. Samtidig blev flere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.
Ny analyse udfordrer centralt argument for stærkere public service19.5.2026 08:36:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier finder intet belæg for den udbredte antagelse om, at gratis public service-nyheder øger brugen af private medier. Resultaterne bør indgå i de kommende medieforhandlinger, mener organisationen.
Europæisk gennembrud for medier og kulturliv: Ny resolution med afgørende AI-anbefalinger23.4.2026 21:58:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny resolution om ophavsret og AI indeholder centrale anbefalinger for medier og kulturliv, herunder en formodningsregel, undtagelser for tekst- og datamining (opt-out), rimelig betaling og bindende voldgift.
Valgkampen sendte danskernes nyhedsforbrug i vejret26.3.2026 11:23:20 CET | Pressemeddelelse
Politisk podcastlytning blev næsten tredoblet, og de landsdækkende nyhedsmediers sidevisninger steg med 40 procent under folketingsvalget 2026.
Private medier får adgang til DR’s centrale valgudsendelser6.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forsøgsinitiativ giver private medier adgang til DR’s valgudsendelser under folketingsvalget 2026. Forsøget skal styrke tilgængeligheden af centralt valgindhold og bidrage med konkrete erfaringer om forpligtende samarbejder, der understøtter mediemangfoldigheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum