TryghedsGruppen fik et resultat på 760 mio. kr. i første kvartal 2025
23.5.2025 07:30:00 CEST | TryghedsGruppen | Pressemeddelelse

Med udgangspunkt i et solidt kvartalsresultat for Tryg opnåede TryghedsGruppen et resultat på 760 mio. kr. i årets første kvartal. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor første kvartal gav et resultat på 242 mio. kr. Ud over indregningen af TryghedsGruppens andel af Trygs resultat skyldes en væsentlig del af resultatet TryghedsGruppens salg i februar af 10 pct. af ejerandelen i SATS, hvilket medførte en gevinst på 550 mio. kr.
”Det har været et godt kvartal for TryghedsGruppen, og det glæder vi os over. Vi står solidt både finansielt og i forhold til vores almennyttige arbejde i TrygFonden, hvor vi i år har en samlet pulje til uddelinger på op til 700 mio. kr. Det giver os mulighed for at fastholde et stabilt og højt uddelingsniveau til tryghedsskabende aktiviteter i 2025,” siger Jørn Rise Andersen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.
Ejerskabsandel øges fortsat
Tryg har i første kvartal fortsat sit aktietilbagekøbsprogram på i alt 2 mia. kr. TryghedsGruppen har ikke deltaget i aktietilbagekøbet og har dermed øget sin ejerandel af Tryg. Ved udgangen af kvartalet var TryghedsGruppens ejerandel af Tryg således steget til 48,6 pct. mod 47,8 pct. i første kvartal sidste år. TryghedsGruppen har et mål om at øge ejerandelen af Tryg til over 50 pct.
TrygFonden har øget sit uddelingsniveau
TrygFonden har uddelt 112 mio. kr. i årets første kvartal. Der er afsat en samlet pulje på op til 700 mio. kr. for hele året, hvilket er en stigning på 20 mio. kr. i forhold til 2024, hvor puljen var på op til 680 mio. kr.
Kontakt
Morten Jakobsen, kommunikationsdirektør, mobil 61 95 66 00 eller mail mj@tryghedsgruppen.dk
Om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen er en medlemsdemokratisk virksomhed med 1,5 mio. medlemmer og den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vi udbetaler i år ca. 1 mia. kr. i medlemsbonus og står bag TrygFonden, der årligt uddeler op til 700 mio. kr. til almennyttige projekter.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
Stil op – og gør Syddanmark mere trygt29.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil man være med til at bestemme, hvad TryghedsGruppen skal arbejde for, kan man nu stille op til valg i TryghedsGruppen. Bliver man valgt, kan man gøre noget for trygheden – både i Syddanmark og i resten af landet.
TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale fysiske tryghedspunkter24.6.2026 10:48:23 CEST | Pressemeddelelse
”Det er altså skønnere at fryse sammen med andre end at gøre det alene”. Sådan siger en borger fra Bornholm. Beredskabsforbundet og TrygFonden har igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som nu danner baggrund for en ny fælles indsats. ”Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation, siger Laila Walther, underdirektør i TrygFonden. Præsident i Beredskabsforbundet Simon Kollerup siger, at han ser store potentialer i udviklingen af lokale tryghedspunkter: ”Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed som fx el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når vi arbejder videre
TryghedsGruppens nye bestyrelse på plads12.3.2026 18:32:38 CET | Pressemeddelelse
Repræsentantskabsmøde gav både genvalg og nyvalg til TryghedsGruppens bestyrelse. Jørn Rise Andersen blev genvalgt som formand.
TryghedsGruppen vedtager medlemsbonus på 1.250 mio. kr. i 202612.3.2026 11:37:03 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppens repræsentantskab har netop besluttet at udbetale en bonus på samlet op til 1.250 mio. kr. til sine medlemmer. Det er ellevte år i træk, at der udbetales medlemsbonus.
TryghedsGruppen opnår resultat på 1.490 mio. kr. og indstiller til medlemsbonus på 7 pct.2.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppen opnåede i 2025 et resultat på 1.490 mio. kroner og støttede gennem TrygFonden trygheden i Danmark med 691 mio. kroner. Samtidig blev der udbetalt 972 mio. kroner i medlemsbonus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum