Comwell Hvide Hus Aalborg bliver en del af Wyndham Hotels & Resorts
26.5.2025 07:00:00 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse
Comwell Hotels udvider samarbejdet med det internationale hotelbrand Wyndham Hotels & Resorts. Fra den 1. august 2025 bliver Comwell Hvide Hus Aalborg en del af Wyndham-brandet ’Dolce by Wyndham’.

Comwell har siden 2019 haft en eksklusivaftale med Wyndham Hotels & Resorts – en af verdens største hotelkæder – og har i dag tre hoteller under ’Dolce by Wyndham’-brandet: Comwell Aarhus, Comwell Copenhagen Portside og Comwell H. C. Andersen Odense. Nu føjer Comwell Hvide Hus Aalborg sig til rækken.
Det nordjyske hotel er allerede i dag en populær destination for både danske og internationale gæster og er særligt attraktivt grundet sin centrale placering tæt på bymidten, togstationen og Aalborg Lufthavn med daglige afgange til bl.a. Amsterdam og København. Med denne tilføjelse til Wyndham-familien får Aalborg endnu en stærk international hotelprofil – det er også et konkret bevis på, hvordan nordjyske kvaliteter og gæstfrihed rykker ud i verden. Det er et løft, der bidrager til at sætte både Aalborg og Nordjylland endnu tydeligere på det globale landkort – og som i sidste ende kan være med til at skabe øget aktivitet og nye muligheder for både by og erhvervsliv. Comwell Hvide Hus Aalborg står i dag som et af byens mest markante hoteller – og med det nye samarbejde cementeres positionen som en af Aalborgs førende destinationer for både møder, konferencer og ophold.
“Comwell Hvide Hus Aalborg er et oplagt valg som det næste hotel under Dolce by Wyndham-brandet. Det er et moderne full-service hotel med højt serviceniveau, stærke konferencefaciliteter og en attraktiv placering – og det tiltrækker allerede mange internationale gæster. Med tilknytningen til Wyndham styrker vi vores synlighed og tilgængelighed over for endnu flere gæster og virksomheder fra udlandet. Det gør det nemmere at vælge Comwell – uanset hvor i verden man kommer fra,” siger Michael Hansen, Kommerciel direktør i Comwell Hotels.
Samarbejdet med Wyndham giver adgang til et globalt salgsnetværk, internationale bookingkanaler og et stort loyalitetsprogram med 90 millioner medlemmer verden over. Wyndham Hotels & Resorts har i dag over 9.300 hoteller i mere end 95 lande.
Det nye samarbejde ændrer ikke på ejerskabet af Comwell Hvide Hus Aalborg eller de eksisterende ansættelsesforhold.
Timingmæssigt passer lanceringen af Wyndham-brandet med afslutningen på en omfattende renovering af Comwell Hvide Hus Aalborg, hvor hotellet i løbet af denne sommer står klar med flotte, nyrenoverede værelser, nye senge, moderne indretning og nye lydreducerende vinduer. En markant opgradering, der løfter komforten og fuldender ambitionen om at give gæsterne en endnu mere inspirerende og behagelig oplevelse.
Kontakter
Mette BarnesPR og KommunikationschefComwell Hotels
Tlf:31106080meba@comwell.comcomwell.comBilleder
Om Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell Hotels henter ny CCO fra Norlys22.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har ansat Terese Johannesen som ny kommerciel direktør. Hun kommer med bred erfaring inden for salg, marketing og forretningsudvikling og får ansvaret for at udvikle den kommercielle indsats hos den danske familieejede hotelkæde.
Comwell kåret som Bedste hotelkæde for andet år i træk8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels er atter kåret som Bedste hotelkæde i Danmark ved Danish Travel Awards 2026. Med prisen gentager den danske familieejede hotelkæde sidste års sejr i en kåring, der bygger på forbrugernes egne oplevelser.
Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse28.9.2026 14:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Ændringen skal forenkle ledelsesstrukturen og styrke eksekveringen af Comwells allerede igangsatte strategi.
En måned som hoteldirektør: Friske øjne og masser af energi3.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første måned som hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker har været fyldt med nye indtryk, møder med medarbejdere og et indblik i en stor familieejet dansk hotelkæde.
Comwell Hotels lancerer app: Digital gæsterejse skal give mere overskud til den personlige service19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkoncern Comwell Hotels lancerer en ny app med stærkt fokus på gæsternes ønsker og behov. Appen skal give de mange trofaste gæster frihed til selv at styre deres ophold, samtidig med at hotelpersonalet får mere tid til nærvær og personlig service.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

