Tyrkiets ambassadør sender Pegasus Airlines i luften fra Aarhus Airport
7.5.2025 11:06:58 CEST | Aarhus Airport | Presseinvitation
Ambassadør Riza Hakan Tekin klipper den røde snor, når Pegasus Airlines åbner den nye direkte rute mellem Aarhus og Antalya den 9. maj 2025.

Det er første gang nogensinde, at Pegasus Airlines letter fra Aarhus. Derfor får lufthavnen fint besøg af Tyrkiets ambassadør, som officielt åbner ruten og hilser passagerer velkommen på den første flyvning mellem Aarhus og Antalya.
Antalya er indgangen til populære feriesteder på Den Tyrkiske Riviera som Antalya, Alanya og Side samt en effektiv genvej til en række centralasiatiske og mellemøstlige destinationer som Istanbul, Ankara, Amman, Cypern og større byer i Kaukasus-området - med under to timers transfertid i Antalya.
Det er Pegasus Airlines’ debut i Østjylland, som dermed får adgang til et særdeles attraktivt marked med over 1,3 millioner indbyggere. De rejsende tæller ikke kun solsøgende ferierejsende. Med over 11.000 mennesker med tyrkisk baggrund bosat i Aarhusområdet er der også et stort marked, når venner og familie besøger hinanden, hvilket skaber trafik begge veje.
Ruten til Antalya har debut fredag den 9. maj 2025 kl. 14.05. Der er afgang fra Aarhus Airport hver mandag og fredag med ankomst kl. 18.50 i Antalya. Fra Antalya afgår flyet kl. 10.20 med ankomst i Aarhus kl. 13.15. Flybilletter sælges direkte på Pegasus Airlines’ hjemmeside flypgs.com, ligesom der kan købes en samlet rejse med hotelophold gennem rejseselskaber som Sunweb og Mixx Travel.
Medier er velkommen til at deltage i den officielle åbning. Tilmelding er nødvendig til nedenstående kontakt.
Kontakter
Tina BaungaardKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.
Aarhus Airport forbedrede drift og indtjening i 2025 - og byder flere og flere rejsende velkommen30.6.2026 14:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat.
Væksten fortsætter: I juni åbner to nye direkte ruter fra Aarhus Airport1.6.2026 20:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport fortsætter med at levere positive nyheder og afslutter maj 2026 med en passagervækst på +10,7% sammenlignet med året før. Samtidig åbner lufthavnen to nye direkte ruter, når den allerede 2. juni sender det første fly fra Ryanair afsted mod Katowice i Polen - og 15. juni sender det første fly fra Aegean og Apollo Rejser mod solskinsdestinationen Kreta.
Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.
Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

