Aarhus Airport

Nordjyske Viggo løber Danmarks første lufthavnsmaraton den 23. april

15.4.2025 16:12:05 CEST | Aarhus Airport | Presseinvitation

Del

Viggo Iversen fra Hanstholm skal løbe Danmarks første maraton i en lufthavn. Det sker onsdag den 23. april kl. 6.30-11.45 i Aarhus Airport.

Viggo fra Nordvestjylland har en gang løbet en maraton rundt om sit hus, og hans drøm er at løbe maraton i en lufthavn. Derfor sendte han sin drøm ind til Drømmeholdet på P3, og Aarhus Airport stod klar til at opfylde drømmen.

Nu skal løbeskoene spændes, og han skal løbe hegnet rundt, igennem terminalen, security, skyloungen med mere i Aarhus Airport sammen med lufthavnens Head of HR, Julie Søndergaard Poulsen, som heldigvis er ultraløber og holder styr på sikkerheden hele vejen rundt. Man må nemlig ikke begå sig i en lufthavn uden ledsager, med mindre man skal ud at flyve.

Det skal Viggo ikke i denne omgang, men vi håber, at han bliver flyvende i sit løb, for P3 Drømmeholdet sender LIVE fra Aarhus Airport kl. 9.00-12.00 og følger Viggos mange kilometer frem mod målstregen.

Kunne det være interessant for jer at følge Viggo, så kontakt venligst kommunikationschef Tina Baungaard.

Kontakter

Billeder

Danmarks første lufthavnsmaraton løbes i Aarhus Airport.
Danmarks første lufthavnsmaraton løbes i Aarhus Airport.
Mille Kjær Steen
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.

I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.

Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye