Aarhus Havn skyder krydstogtssæsonen i gang med kurs mod besøgsrekord
11.4.2025 08:53:57 CEST | Aarhus Havn | Pressemeddelelse
Foråret kaster de første varme stråler over Aarhus Havn, og det betyder, at krydstogtsskibene snart vil sejle til Smilets By. I år forventes de at have flere turister med end nogensinde før.

Lørdag den 12. april lægger AIDAmar til ved krydstogtskajen. Når landstrømsanlægget er koblet til, og passagererne er på vej fra skibet, er starten på krydstogtssæsonen for alvor skudt i gang.
Indtil videre er der 60 krydstogtsanløb i kalenderen for 2025, og med et nyrenoveret modtageområde er alt klar til at byde krydstogtskibene og de mange gæster velkommen.
Vi oplever en stigende interesse for Aarhus og havnen fra krydstogtrederiernes side, og jeg glæder mig over, at rederierne igen og igen prioriterer os på deres ruter. Det er godt for erhvervslivet i hele området, siger Carsten Kruse, der er CCO hos Aarhus Havn.
2024 var et rekordår, da Aarhus Havn havde besøg af 193.000 krydstogtsgæster.
Forventningerne er dog endnu større til den kommende sæson. Der er nemlig udsigt til over 200.000 krydstogtsgæster.
Vi er meget glade for, at antallet af internationale krydstogtsgæster ser ud til at blive større end nogensinde. Det skaber stor værdi for kulturinstitutioner, butikker og attraktioner, og vi får mulighed for at præsentere destinationen for endnu flere. Vores velkomstværter og de frivillige ReThinkers vil som altid stå klar til at byde velkommen med rugbrødshapsere, gode anbefalinger og et stort smil, siger Pia Lange Christensen, der er direktør hos VisitAarhus.
Aarhus Havn forventer, at op mod 80 procent af skibene, der i 2025 anløber krydstogtskajen, benytter landstrømsanlægget.
Sidste år var tallet 68 procent.
Der er en stor vilje blandt rederierne til at bruge landstrøm, når det er muligt. Når skibene kan slukke dieselgeneratorerne og i stedet forsyne sig med grøn strøm, giver vi både gæsterne og aarhusianerne en bedre oplevelse, siger Carsten Kruse.
Aarhus Havn indførte sidste år en grøn afgift, som gør det dyrere for krydstogtskibene at fravælge landstrømmen. Det betyder en ekstra afgift på op til 80.000 kroner til de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen og ikke kobler sig på landstrøm.
Kontakter
Anders Sass MeyerCommunications Specialist
Tlf:60136357asme@portofaarhus.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn foretager ændringer i direktionen1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling.
Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie.
Danmarks største erhvervshavn leverer rekordresultat i uforudsigeligt år29.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180-årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning.
Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør19.3.2026 09:36:43 CET | Pressemeddelelse
Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.
Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde16.2.2026 06:30:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos landets største erhvervshavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

