Installatørgruppen

PH Elteknik bliver en del af InstallatørGruppen

4.4.2025 14:00:00 CEST | Installatørgruppen | Pressemeddelelse

Del

Den fynske elvirksomhed PH Elteknik ApS bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. De kommer derfor til at udgøre en del af de nu 35 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Fra venstre mod højre: Peter Frandsen (InstallatørGruppen), Henrik Jørgensen (PH Elteknik), Jesper Lynge (InstallatørGruppen) og Peter Møller-Bertram (PH Elteknik)
Fra venstre mod højre: Peter Frandsen (InstallatørGruppen), Henrik Jørgensen (PH Elteknik), Jesper Lynge (InstallatørGruppen) og Peter Møller-Bertram (PH Elteknik)

PH Elteknik er et elektrikerfirma med hovedsæde på Fyn. Virksomheden specialiserer sig og har flere års erfaring indenfor boligbyggerier, nybyggeri, større og mindre entrepriseopgaver for faste kunder og samarbejdspartnere samt service for både erhvervskunder og private. Virksomheden er bygget på gode relationer, et solidt fundament, tryghed, gennemsigtighed og loyalitet.
Virksomhedens kunder inkluderer erhvervskunder, faste samarbejdspartnere, private, industrivirksomheder, forretninger og offentlige institutioner.

PH Elteknik beskæftiger pt. 26 medarbejdere fra deres lokation i Odense, hvorfra de dækker hele Fyn. Virksomhedens ledelse består af Peter Møller-Bertram og Henrik Jørgensen.

Peter Møller-Bertram, direktør i PH Elteknik ApS: ”Vi har valgt at blive en del af InstallatørGruppen, fordi vi ser det som en attraktiv mulighed for fortsat at sikre vores lokale tilstedeværelse for kunder og samarbejdspartnere samt at bevare tryghed for medarbejderne i PH Elteknik. Vi glæder os til at blive en del af et solidt netværk af andre stærke virksomheder, som giver gode muligheder for sparring og samarbejde”.

Henrik Jørgensen, direktør i PH Elteknik ApS supplerer: ”Ved at blive en del af InstallatørGruppen kan vi sikre fortsat udvikling i virksomheden og samtidig bevare vores velkendte hverdag og lokale tilstedeværelse. Vi ser frem til en positiv og stærk fremtid.” 

Ledelsen i PH Elteknik fortsætter og bliver dermed også medejere og partnere i InstallatørGruppen. Virksomheden beholder desuden deres firmanavn, medarbejdere, afdelinger og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.

Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen: ”Med tilføjelsen af PH Elteknik styrker vi vores position på Fyn og tilføjer et stærkt elektrikerfirma med solid erfaring inden for boligbyggeri, nybyggeri og større og mindre entrepriseopgaver. Vi ser frem til at fortsætte InstallatørGruppens positive udvikling sammen med Peter, Henrik og deres dygtige medarbejdere og dermed styrke gruppens kompetencer.

Med PH Elteknik består InstallatørGruppen af nu 35 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 3,3 mia. og mere end 1700 medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Om InstallatørGruppen

InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen

InstallatørGruppens klimamål er nu godkendt af SBTi18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

InstallatørGruppen har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). SBTi bekræfter dermed, at Gruppens mål for reduktion af drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og SBTi's kriterier for ambitiøs, virksomhedsbaseret dekarbonisering. SBTi har valideret InstallatørGruppens "near-term", "long-term" og "net-zero" emissionsreduktionsmål. Her forpligter Gruppen sig til at reducere sine absolutte scope 1 og 2 drivhusgasudledninger med 42% inden 2030 og 90% inden 2050, begge fra et 2024-basisår. Herudover forpligter selskabet sig til at reducere scope 3 udledninger fra brug af solgte produkter med 25% inden 2030 og 90% inden 2050, samt til at sikre, at 70% af Gruppens leverandører målt på omsætning vil have videnskabeligt baserede drivhusgasreduktionsmål inden 2030. InstallatørGruppen forpligter sig desuden til at opnå net-zero drivhusgasudledninger på tværs af værdikæden inden 2050. Niels Eldrup Meidahl, Group CEO, InstallatørGrupp

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye