Kan kunsten skabe respekt for planeten? Ny udstilling i Rundetaarn
13.3.2025 08:30:00 CET | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Fra 4. april til 9. juni danner Rundetaarns smukke Bibliotekssal ramme om udstillingen “TID*MULD*STJERNE”, hvor otte samtidskunstnere undersøger klimakrisen gennem alt fra fund fra Amager Fælled, jordvæsener fra undergrunden og blomstermetaforer til en café i det ydre rum og invasion fra fjerne galakser.

Vi tilhører verden. Verden tilhører ikke os. Det er udgangspunktet for udstillingen TID*MULD*STJERNE, der kredser om menneskets påvirkning af planeten.
“Udstillingen udspringer af det, der ryster grunden under vores fødder netop nu – den globale klimakrise og den fremtid, vi går i møde. Manglen på sensitivitet over for det ikke-menneskelige liv er katastrofal, og vi ønsker at bidrage med en ny sansning af verden med udgangspunkt i en lighed mellem og respekt for alt levende på planeten,” forklarer Nanna Gro Henningsen, som er en af de otte anerkendte kunstnere, der har haft skiftende samarbejder de sidste 15 år.
Udstillingen har forholdet mellem mennesket og planeten som fællesnævner, men værkerne spænder vidt fra malerier og skulpturer til installationer og video, fra dystopisk sci-fi til botanik og samtidsarkæologi.
Man træder ind i udstillingen ved helt bogstaveligt at træde på sarte tegninger af truede insekter. Senere mødes man af jordvæsener fra undergrunden og oplever, hvordan fortiden påvirker den nære fremtid gennem objekter fundet på Amager Fælled. Man kan kaste et blik på botanikkens kolonihistorie og studere blomsters metaforer. Fra det nære bevæger udstillingen sig ud i vilde fortællinger om bl.a. invasion fra fjerne galakser og fremtidserindringer fra en café i det ydre rum.
Trang til at forandre historien
Udstillingen tager dig med på en svimlende rejse gennem både biologisk og historisk tid, som forbindes til Rundetaarns lange historie som astronomisk observatorium og vindue til verdensrummets mysterier.
“Værkerne i denne særudstilling står stærkt som en kommentar til menneskets rolle i de klimaforandringer, vi står midt i. TID*MULD*STJERNE er en tidslig bevidstgørelse af menneskets indflydelse og har nærmest profetisk karakter, så man får trang til at forandre historien,” siger Jeanette Bursche, direktør for Rundetaarn.
TID*MULD*STJERNE åbner den 4. april i Rundetaarns Bibliotekssal og kan opleves frem til den 9. juni 2025. Udover udstillingen vil der i samme periode også være bl.a. omvisning ved kunstnerne, filmforevisning og foredrag.
Kunstnerne bag er Jeanette Land Schou, Nina Maria Kleivan, Karen Gabel Madsen, Bodil Brems, Henriette C. Hansen, Vicky Steptoe, Pernelle Maegaard og Nanna Gro Henningsen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst og Knud Højgaards Fond.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Marie LundProgram- og udstillingschef, Rundetaarn
Tlf:28711408dml@rundetaarn.dkJeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkLouise HagemannKommunikationsansvarlig (barselsvikar)Kommunikation, Rundetaarn
Tlf:22240068lh@rundetaarn.dkBilleder
Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses tilbage på Rundetaarn i dag21.5.2026 07:12:15 CEST | Pressemeddelelse
Tidspunktet er fastlagt: Torsdag den 21. maj kl. 12 hejses Rundetaarns tre ton tunge observatoriekuppel tilbage på toppen med kran efter en omfattende restaurering. Fra Købmagergade kan publikum opleve det spektakulære løft – og i timerne op til få indblik i Observatoriets historie, skrive en hilsen til en tidskapsel og se film om restaureringsarbejdet.
Rundetaarns observatoriekuppel hejses på plads efter restaurering6.5.2026 06:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarns ikoniske kuppel genforenes med tårnet den 21. maj. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og sende en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.
I krydsfeltet mellem kunst og videnskab: Ny udstilling i Rundetaarn27.3.2026 11:01:53 CET | Pressemeddelelse
Fra den 15. april til den 17. juni danner Rundetaarns Bibliotekssal rammen om udstillingen "Efterglød. Samtaler om lys" – en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys som både fysisk fænomen og kunstnerisk materiale. Blandt kunstnerne er Kirstine Roepstorff, Nicolai Howalt og Pernille With Madsen.
Et kvart århundrede i tårnets tjeneste20.3.2026 06:37:06 CET | Pressemeddelelse
Jeanette Bursche står i spidsen for et stykke folkekær kulturarv, som hun arbejder for at holde velbesøgt, velbevaret og velformidlet. Onsdag den 1. april markerer Rundetaarns direktør sit 25-års jubilæum i tårnet.
Spektakulært lysværk på toppen af Rundetaarn hylder Ole Rømer29.1.2026 09:09:33 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. februar til den 6. april forvandles toppen af Rundetaarn af lysinstallationen "Imens Lyset Tøver" – et sanseligt møde mellem lyskunst og videnskab, skabt af designstudiet Yoke i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








