Akademikernes formand Lisbeth Lintz stopper
5.3.2025 12:05:05 CET | Akademikerne | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lisbeth Lintz har i dag meddelt bestyrelsen, at hun har valgt at stoppe som formand. Det sker af familiære årsager. Næstformand Sara Vergo (Djøf) træder til som konstitueret formand, indtil en ny formand er fundet.
Den akademiske fagbevægelses hovedorganisation Akademikerne skal have ny formand. Lisbeth Lintz, der har været Akademikernes formand siden 2022, stopper med øjeblikkelig virkning. Det sker af familiære hensyn. Lisbeth Lintz blev ellers genvalgt for en ny treårig periode tilbage i november. Men ser sig nu nødsaget til at trække sig.
Lisbeth Lintz siger:
”Det er med dyb, dyb ærgrelse, at jeg takker af som formand før tid. Det har været en svær beslutning. Men også en rigtig beslutning for mig og min familie. Der er brug for en stærk fagbevægelse i en verden, der er i bevægelse. Og jeg er tryg ved at overlade ansvaret for den konstruktive kurs, vi har sat for Akademikerne, til en ny engageret formand.”
Næstformand Sara Vergo overtager midlertidigt rollen som konstitueret formand for Akademikerne.
Konstitueret formand Sara Vergo siger:
”Vi er kede af Lisbeths beslutning, men har naturligvis stor respekt for, at hun har truffet det valg, hun har. Vi har stor sympati og forståelse for den situation, Lisbeth står i, og ønsker hende og familien alt det bedste.
På vegne af hele bestyrelsen vil jeg gerne takke Lisbeth for hendes enorme indsats og store engagement. Der er ingen tvivl om, at hun har flyttet Akademikerne, og at hun efterlader den akademiske bevægelse et bedre sted, end hvor den var, da hun begyndte. Vi vil derfor også fortsætte den organisatoriske udvikling og politiske linje, som Lisbeth og bestyrelsen stod for”.
Kontakter
Jens AlkjærPressechef
Presse
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2025 ca. 500.000 medlemmer med en videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser17.10.2026 10:20:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danske lønmodtager mener, at deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge og håndtere stress, viser ny måling fra Megafon. “Det bliver endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar,” siger formand i Akademikerne Tomas Kepler.
En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau14.10.2026 17:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere end hidtil påvist har et bekymrende højt stressniveau. Det fremgår af et bilag i ny rapport. ”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Akademikerne: Finanslovsforslag tager hul på historisk indsats mod stress9.10.2026 08:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Med etableringen af en ny forebyggelsesfond tager regeringen et vigtigt skridt mod at bremse den eskalerende stress. Men lader de unge og de nedslidte stå med regningen for andre politiske initiativer, mener formand for Akademikerne Tomas Kepler.
Ny undersøgelse: Halvdelen af privatansatte akademikere oplever nej til arbejdsgiverbetalt kompetenceudvikling – en stigning på 25 procent på fire år29.9.2026 16:40:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere privatansatte akademikere oplever, at arbejdsgiveren ikke finansierer deres kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund og en halv million akademikere.
Akademikerne: ”Regeringens beskæftigelseskrav kan ramme skævt og afholde unge fra at melde sig ind i fagbevægelsen”29.9.2026 00:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om et beskæftigelseskrav til arbejdsløse dimittender risikerer at være så svært at leve op til, at flere unge ikke bliver medlem af en a-kasse og et fagforbund. ”Det er en virkelig ærgerlig og uhensigtsmæssig slagside”, siger formand for Akademikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum