DEG glæder sig over ambitiøst udspil: Større frihed og bedre rammer for erhvervsuddannelserne

Kvalitetsløft giver frihed til skolerne

Regeringens beslutning om at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet med 260 millioner kroner fra 2025 – stigende til 330 millioner kroner fra 2029 gennem en takstforhøjelse på 8 procent, markerer et afgørende økonomisk løft for sektoren. Midlerne gives med få bindinger, og giver skolerne frihed til at tilrettelægge initiativer efter lokale behov. Samtidig styrkes erhvervsskolernes bestyrelser med et større strategisk ansvar.

– Det har stor betydning for erhvervsuddannelserne og noget, vi i DEG har kæmpet for i årevis. Med dette kvalitetsløft kan skolerne investere i bedre undervisningsfaciliteter, stærkere faglige miljøer og en generelt højere kvalitet i uddannelserne. Vi glæder os over regeringens ambitioner og ser frem til samarbejdet om at sikre den bedst mulige implementering, siger Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Mere frihed til skolerne

En af de helt store forbedringer i regeringens udspil er afskaffelsen af en række proceskrav og standardiserede mål. Fremover får erhvervsskolerne mulighed for selv at fastsætte mål og prioritere ressourcer ud fra lokale behov. Dette frigør tid og energi til den vigtigste opgave: at levere gode uddannelser.

– At fjerne unødige regler og give skolerne frihed til at arbejde med de initiativer, der giver bedst mening lokalt, er et afgørende skridt. Vi har efterspurgt en større fleksibilitet, og det vil gøre det lettere at målrette undervisningen til elevernes behov og arbejdsmarkedets krav. Det vil vi gerne rose regeringen for. Vi er klar til at løfte det strategiske arbejde og ansvaret for at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne, siger Bo Sejer Frandsen, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.

Styrket støtte og bedre ungdomsmiljøer

For at sikre, at flere elever gennemfører deres uddannelse, styrkes specialpædagogisk støtte (SPS), og undervisernes erhvervspædagogiske kompetencer opprioriteres med et årligt taxameter på 100 millioner kroner. Midlerne skal understøtte, at markant flere gennemfører den pædagogiske efteruddannelse, hvilket vil styrke undervisningen og elevernes læringsudbytte.

Samtidig investerer regeringen 100 millioner kroner årligt frem til 2030 i at forbedre ungdomsmiljøerne på erhvervsskolerne. Midlerne kan anvendes til fysiske forbedringer, lektiecaféer, virksomhedsbesøg og andre initiativer, der fremmer fællesskab og trivsel.

– Det er afgørende, at vi ikke kun sikrer faglig kvalitet, men også et godt ungemiljø, hvor elever trives og udvikler sig. Med denne investering får skolerne bedre mulighed for at skabe attraktive rammer, der kan fastholde flere elever i deres uddannelse," siger Allan Kortnum.  

Bredere grundforløb

Som en del af udspillet vil regeringen igangsætte et fagligt udviklingsarbejde, der skal undersøge indholdet af grundforløb 2 på tværs af erhvervsuddannelserne. Formålet er at samle flere uddannelser i klynger med ens overgangskrav fra grundforløb 2 til hovedforløb. Dette skal sikre mere bæredygtige undervisningstilbud med stærke faglige og sociale miljøer.

Derudover kan det forbedre elevernes muligheder for at finde lærepladser på tværs af forskellige uddannelser og potentielt reducere frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb.

DEG: En vigtig investering i fremtidens erhvervsuddannelser

DEG ser positivt på regeringens udspil, som adresserer nogle af de centrale udfordringer for erhvervsuddannelserne. Investeringerne i undervisernes kompetencer, ungdomsmiljøer og fleksible uddannelsesveje er nødvendige skridt for at sikre, at flere unge og voksne vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

– Udspillet er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Med de rette rammer, støtte og fleksibilitet kan vi sikre, at erhvervsuddannelserne bliver et endnu stærkere alternativ for både unge og voksne. Det er en investering i både den enkelte og i Danmarks fremtid," afslutter Bo Sejer Frandsen.