Mere frihed til dagtilbud og skoler
17.2.2025 09:54:46 CET | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Dagtilbud og skoler får mere frihed og medansvar for økonomi og drift, ligesom kommunens unge bliver inviteret med til en særlig borgersamling for unge. Det er anbefalinger fra velfærdsborgersamlingen, som nu bliver til virkelighed.

Nu begynder arbejdet med at gøre Velfærdsborgersamlingens anbefalinger til virkelighed i hverdagen hos børn og unge i dagtilbud og skoler.
“Vi vil involvere flere mennesker i hverdagen omkring børn og unge. Forældre, forældrebestyrelser, skolebestyrelser og de unge selv skal have en større stemme i beslutninger, der har med dem at gøre. Vi skal være sammen om at skabe et samfund, hvor alle bidrager til den fælles velfærd”, siger Marc Genning, formand for Plan- og Tryghedsudvalget.
Forældre i dagtilbud
Forældrene og andre samarbejdspartnere skal inddrages mere i byrådets arbejde med at skabe gode forhold for børnene i kommunens dagtilbud. I det hele taget skal alle børns trivsel og udvikling være et fælles fokus for de voksne omkring dagtilbuddene, ligesom børns udfordringer skal opdages tidligt, sådan at de også kan få hjælp tidligt.
Mere frihed på skolerne
Skolebestyrelser og skoleledere får øget frihed inden for skolernes økonomi, og de får mulighed for at tage flere beslutninger selv. De øvrige forældre vil også blive inddraget mere i dialogen om, hvordan skolerne skal udvikle sig, så de kan bidrage med deres viden og ressourcer.
De unges skal høres
Greve Kommune vil involvere flere unge gennem projektet “Ung indflydelse – demokrati for fremtiden”. Projektet er et samarbejde mellem i alt fem kommuner og organisationen We Do Democracy, hvor 60 unge mødes til en særlig borgersamling for at finde ud af, hvordan unge bliver engageret i lokale beslutninger og involveret i det lokale frivillige arbejde.
Projektet er støttet af Tuborg Fondet med 1,3 millioner og desuden har Greve Kommune og de andre kommuner bidraget med hver 150.000 kroner. Erfaringerne fra projektet skal efterfølgende udbredes til resten af Danmark.
Kontakter
Marc GenningFormand for Plan- og Tryghedsudvalget
Tlf:60615656marc@greve.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Borgermøde om fremtidens seniorbofællesskaber23.10.2026 10:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Borgere kan sætte deres præg på ny strategi for seniorbofællesskaber i Greve.
Klingenberg vandt årets store erhvervspris9.10.2026 08:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Klingenberg A/S fra Karlslunde er kendt for at tilbyde plads på holdet til lærlinge, praktikanter og unge i juniormesterlærer. I går aftes vandt de kommunens største erhvervspris.
Fodboldalliancer skal løfte Greves unge7.10.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Greve Kommune, DBU, det lokale foreningsliv og lokale aktører skal de kommende år hjælpe børn og unge ind i fællesskabet.
Hjælp til elever uden for fællesskabet6.10.2026 12:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere fra PPR øger hjælpen til at forebygge mistrivsel blandt elever i folkeskolerne.
Budget vedtaget: Fire partier står sammen om Greves fremtid6.10.2026 10:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommunes budget for 2027 og de følgende år er nu vedtaget. Budgettet sikrer investeringer i velfærd, kapacitet og kommunens bygninger samtidig med, at det giver ro til at gennemføre de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum