Der er blevet længere mellem busserne i Sydjylland
17.2.2025 05:00:00 CET | DI Sønderjylland | Pressemeddelelse
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de syd- og sønderjyske landeveje, faldet med cirka 107.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Vejen, Varde og Sønderborg, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Sønderjylland.

I 2010 kørte de kommunale busser 26.650 timer på vejene i Vejen Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 10.026. Et fald på 62 procent. Samme udvikling ses i Varde, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, er faldet med 54 procent fra 28.199 timer i 2010 til 12.817 i 2024. I Sønderborg er 28 procent af timerne i køreplanen forsvundet, mens det i Haderslev og Tønder gælder lidt under 25 procent.
Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.
- Det er en skidt udvikling for vores lokalområde. Virksomhederne rekrutterer medarbejdere fra hele det syd- og sønderjyske område, men det er blevet sværere, når bussen mange steder ikke længere er en mulighed. Det bør ikke være afgørende for ansættelsen, om medarbejderen har en bil til rådighed eller ej. Bare fordi vi befinder os i Jylland, betyder det ikke, at alle har en bil. Der er flere, der er afhængige af, at bussen kan få dem til og fra arbejde, siger bestyrelsesleder Torben Pedersen, DI Sønderjylland.
I Esbjerg, Fredericia, Sønderborg og Kolding har cirka 30 procent af familierne ikke bil. I Vejle, Tønder og Haderslev er det over 25 procent, som lever uden bil. I Aabenraa, Vejen, Varde og Billund har over 20 procent af familierne ingen bil ifølge Danmarks Statistik.
- Vi bliver nødt til at have bedre kollektiv transport. Vores kommuner strækker sig over arealmæssigt store områder, hvor cyklen eller knallerten ikke altid er en mulighed. Kommunerne foreslår Flextur som en transportløsning. Det kan måske fungere, hvis man skal i sommerhus, men ikke i hverdagen, hvor familielivet skal hænge sammen, siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland, og uddyber:
- For de unge er det afgørende at have adgang til pålidelig kollektiv transport. Det handler ikke kun om at komme til og fra skole eller arbejdspladsen, hvor de er lærling eller har fritidsjob. Det handler også om at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Uden bussernes hjælp risikerer vi at begrænse deres muligheder.
I en rundspørge fra Dansk Industri blandt virksomhedsledere i Region Syddanmark, svarer 68 procent, at kollektiv transport har betydning for deres muligheder for at rekruttere medarbejdere. Men i perioden 2010 til 2024 er buskørslen i de Syd- og Sønderjyske kommuner i gennemsnit faldet med mere end 16 procent.
- Tallene er ikke til at tage fejl af. Der er blevet meget længere mellem busserne, og dermed bliver mobiliteten forringet. Det er hverken god erhvervspolitik eller bosætningspolitik. Jeg vil gerne sende en opfordring til kommunalpolitikerne om at prioritere bedre kollektiv transport i den kommende valgperiode. Den nuværende situation er ikke bæredygtig for vores region, siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Sønderjylland Torben Pedersen, telefon 21 19 51 52
Regional konsulent for DI Sønderjylland Gordon Trier Holm, telefon 29 49 46 06
DI’s Pressetelefon, telefon 33 77 45 00
Links
Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Jonas Hviid Skov fra Fynsk A/S modtager DI Sønderjyllands Lærlingepris9.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
27-årige Jonas Hviid Skov kom ind i byggeriet uden uddannelse og uden en plan. I foråret blev han udlært tømrer hos Fynsk A/S i Norborg, hvor han i dag er en fast del af holdet og hjælper virksomhedens nye lærlinge. Nu modtager han DI Sønderjyllands Lærlingepris 2026.
DI: Haderslev rykker frem i måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev går 16 pladser frem i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Den flotte fremgang vækker glæde i DI Sønderjylland.
DI: Stor fremgang for Tønder i ny måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder går fra nummer 50 til 28 i Dansk Industris store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever bedre dialog, service og rammer for arbejdskraft. Fremgangen kommer, mens kommunen står foran beslutninger om nye energiprojekter, som kan tiltrække investeringer og arbejdspladser.
DI: Sønderborgs erhvervsvenlighed går lidt tilbage2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderborg falder fra nummer syv til 16 i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen er fortsat blandt landets bedste, men tilbagegangen kommer, netop som Sønderborg vil skabe 2.000 nye arbejdspladser frem mod 2030.
DI: Aabenraa kan blive en grøn vækstmotor, men erhvervsservicen skal følge med2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa falder fra nummer 19 til 42 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Tilbagegangen kommer, netop som den nye nationale industripark ved Kassø og kommunens Power-to-X-strategi kan åbne for store investeringer og tusindvis af arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum