Der er blevet længere mellem busserne på Fyn
17.2.2025 05:00:00 CET | DI Fyn | Pressemeddelelse
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.
I 2010 kørte de kommunale busser 11.055 timer på vejene i Kerteminde Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 7.276. Et fald på 34 procent. I Middelfart er 22 procent af timerne i køreplanen forsvundet siden 2010, mens det i Svendborg gælder 13 procent.
I Odense er antallet af busser på vejene faldet med 23 procent fra 214.597 timer til 164.180 i perioden, men det skyldes blandt andet, at letbanen er åbnet.
Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.
- Flere steder er mulighederne for at tage kollektiv transport så begrænsede, at det ikke er muligt at have en hverdag med job, børn og fritidsaktiviteter, hvis man ikke har bil. Og det gør det svært for vores lokale virksomheder at tiltrække medarbejdere og lærlinge uden bil, siger vicebestyrelsesleder Steen Johansen, DI Fyn.
I Odense har 43 procent af familierne ikke bil. I Svendborg, Nyborg og Langeland er det omkring 30 procent. Mens det gælder mellem 22 og 25 procent af familierne i Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyns kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Mange af vores virksomheder ligger udenfor de større byer, og vi rekrutterer medarbejdere og lærlinge fra et stort opland. Når mange potentielle medarbejdere ikke har bil, er det derfor afgørende med velfungerende kollektiv transport. Jeg håber, at det er en øjenåbner for vores lokale politikere, og at de vil prioritere bedre kollektiv transport i næste valgperiode, siger Steen Johansen.
Siden 2010 er buskørslen faldet med i 17 procent i gennemsnit i de fynske kommuner. I f.eks. Kerteminde, Middelfart og Assens gælder det, at der kun er meget begrænset buskørsel udover den lovpligtige skolebuskørsel. Når der stadig er busser på vejene, skyldes det, at Region Syddanmark betaler for et mindre antal busruter. Den del af buskørslen er dog også faldet.
Kontakter
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI Fyn, hje@di.dk, 21 24 47 02
Links
For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI: Fyn skal være en vinderregion20.5.2026 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har alle forudsætninger for at blive en af Danmarks stærkeste erhvervsregioner. Men det kræver handling – nu. Det var budskabet, da DI Fyn i dag samlede fynske virksomhedsledere, politikere og eksperter til Erhvervstræf Fyn 2026 på Boltinggaard Gods ved Ringe.
DI Fyn: John Veje Olesen udpeget som bestyrelsesleder20.5.2026 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyn har i dag gennemført sin årlige generalforsamling i smukke omgivelser på Boltinggaard Gods ved Ringe forud for dette års Erhvervstræf Fyn. John Veje Olesen er igen udpeget som bestyrelsesleder.
Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska
Analyse: Så meget bidrager fynske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:58:57 CET | Pressemeddelelse
Fyn halter efter det øvrige Syddanmark, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Fynske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Fyn over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum