Medarbejdere i LEGOLAND® donerer 75.000 kr. til Julemærkehjemmene
20.1.2025 11:19:57 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Hen over vinteren har medarbejderne i LEGOLAND® sammen samlet 75.000 kroner ind til fordel for Julemærkehjemmene. Indsamlingen markerer også et fortsat vellykket samarbejde mellem LEGOLAND Billund og Julemærkefonden.

I dag fik børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kruså sig noget af en overraskelse, da velkendte karakterer fra LEGOLAND® besøgte børnene for at overrække de penge, som de sammen med resten af medarbejderne i LEGOLAND har samlet ind til fordel for Julemærkehjemmene. Pengene er samlet ind under forskellige, interne arrangementer i løbet af vinteren.
- Vi er utroligt stolte af vores samarbejde med Julemærkefonden, og så er det jo fantastisk, at vores medarbejdere har lyst til at støtte det fantastiske arbejde, som Julemærkehjemmene hver dag gør for børn i mistrivsel. Det er en fornøjelse endelig at kunne sende to af vores mest velkendte LEGOLAND karakterer afsted for at overbringe checken med resultatet, siger Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND Billund.
Ud over den økonomiske donation vakte dagens besøg også smil og glæde blandt børnene, som fik mulighed for at møde de to LEGOLAND karakterer, der var taget til Kruså for at overrække donationen på vegne af medarbejderne i LEGOLAND Billund, helt tæt på.
- Børns trivsel er en fælles hjertesag, og derfor er vi meget taknemmelige for, at LEGOLAND igen i år har valgt at lave en indsamling til fordel for Julemærkehjemmene. LEGOLAND arbejder med mange af de samme værdier som Julemærkehjemmene – de skaber gode oplevelser og danner rammerne for nærvær og fællesskab for børnefamilier, hvilket taler direkte ind i vores arbejde på Julemærkehjemmene for at give børn i mistrivsel en ny start på livet. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med LEGOLAND i 2025, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
LEGOLAND Billund har gennem en periode på tre år støttet Julemærkehjemmene på flere forskellige måder i forbindelse med Jul i LEGOLAND, og denne gang faldt valget på en intern indsamling blandt virksomhedens mange medarbejdere. Sidste års indsamling bestod blandt andet af en auktion af fem, store LEGO mosaikker af årets julemærke, der var bygget af børnene på landets fem Julemærkehjem i samarbejde med LEGOLAND.
Nøgleord
Kontakter
Bolette Aarhus EnghavePR & Social Media Coordinator
Tlf:+45 2030 8184Bolette.AarhusEnghave@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
LEGOLAND® efterlyser københavnere, der vil flytte ind som LEGO® figurer i nyt område af Miniland21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli kan gæster i Miniland i LEGOLAND® Billund opleve et helt nyt område inspireret af Københavns Havn. Her bliver ikoniske steder som Pakhuset, Reffen Street Food, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog genskabt med LEGO® klodser.
Kæmpe nyhed i Miniland: Over fire meter lang LEGO® model af Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGOLAND® løfter i dag sløret for årets nyhed i Miniland: en mere end fire meter lang LEGO® model af Kongeskibet Dannebrog bygget med 225.000 klodser samt en markant udvidelse af København med særligt fokus på havneområdet.
Fuld fart på sæsonens første åbningsdag i LEGOLAND®28.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Flere tusinde forventningsfulde gæster besøger LEGOLAND® i dag på årets første åbningsdag, hvor vi også har indviet Danmarks første duellerende rutsjebane, Minifigure Speedway, med ræs og eksklusive LEGO® præmier på højkant.
Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen18.3.2026 07:51:44 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



