Ny udstilling tager gæsten tilbage til den ældste juletid
21.11.2024 06:30:00 CET | Nationalmuseet | Pressemeddelelse
I Nationalmuseets nye udstilling ”Julens Rødder” bevæger du dig igennem forskellige juleuniverser, hvor du kan udforske julens lange og forgrenede historie. Fra en dunkel gårdsplads i 1700-tallet til en hellig lund i vikingetiden for tusind år siden. Udstillingen kan opleves til og med 5. januar 2025.

Udstillingen ”Julens Rødder” er en totaloplevelse, hvor du går rundt i ukendte juleuniverser. I det første befinder du dig i en kæmpe julekalender, hvor Nationalmuseets vinduer er forvandlet til 24 låger. Åbner du lågerne, finder du gammelt julepynt, som fortæller overraskende historier om vores gamle julefest.
I næste univers står du på bondens mørke gårdsplads julenat. Du må egentligt slet ikke være herude. For her i julen er naturens mørke kræfter særligt på spil. Dernæst går turen ind i en 1000 år gammel skov, hvor vikingerne netop har ofret en gris til guderne. Undervejs gennem udstillingen opdager du, at julen er en meget gammel fest, som gemmer på store overraskelser.
Peters Jul har været bagtæppet for julenostalgien siden 1800-tallet. Men julen har langt dybere rødder med forgreninger til både den kristne jul og til den hedenske årstidsfest Jól. Julen var engang en rituel årstidsfest, der forbandt mennesker, natur og guder. Festen markerede overgangen til det nye år og sikrede frugtbarhed og overlevelse.
Red dig selv med flæsk
”I julen måtte der aldrig mangle mad og øl. Faktisk var det en ulykke ikke at spise så meget, man kunne, og derfor stod julebordet dækket med mad hele julen. Jo mere man spiste, jo mere mad ville man få i det nye år. Så når du i dag sætter dig ved julebordet, deltager du faktisk i et gammelt ritual, hvor du spiser for dit liv,” siger museumsinspektør Johanne Steenstrup.
Meget mere jul på Nationalmuseet ….
- I Klunkehjemmet kan du komme på julerundvisning og opleve, hvordan det fine borgerskab fejrede jul i slutningen af 1800-tallet.
- På muset kan du komme på ”Alletiders julerundvisning”, hvor en guide tager dig igennem julens historie fra vikingerne til i dag.
- Juleaften på museet 5. og 12. decemberSe vore nye juleudstilling ”Julens Rødder”, køb julegaver i fred og ro i museets butik, besøg 1800-tallet fornemste julelejlighed på en rundvisning i Klunkehjemmet og stil sulten med risengrød, æbleskiver og juledrikke.
Tid: 18.00-21.00.
- Museets museumsbutikken sælger historisk julepynt.
- Restaurant smør har julemad.
- Juleværksted i weekender. Lav jeres eget julepynt - koglenisser, nissetrapper og ballerinaer. I kan også hækle små grise.
Nøgleord
Billeder
Links
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Nationalmuseet justerer forventningerne til antallet af besøgende3.11.2026 14:16:42 CET | Pressemeddelelse
Nedgang i besøgstal og stigende udgifter til it-sikkerhed får Nationalmuseet til at justere organisationen. 11-13 mio. kr. skal findes ved stillingsnedlæggelser
Nationalmuseet sender børn på fire forskellige tidsrejser i efterårsferien22.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der til for at overleve som jæger i stenalderen, gå i skole i 1850 eller danse sig gennem et maskebal hos kongeparret? Det kan børn og familier finde ud af i efterårsferien på Nationalmuseet fra 10. til 18. oktober.
Sensationel vikingeguldskat udstilles21.9.2026 09:45:18 CEST | Pressemeddelelse
Seks guldarmringe på næsten 800 gram, der blev fundet i maj, udstilles nu på Nationalmuseet indtil december 2026
Historieundervisning begynder ikke med fortiden8.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har omkalfatret tilgangen til historieundervisningen, og udkommer nu med nye undervisningstilbud til elever fra 6-18 år. Det er præstationsfrit og legende, og så begynder historien med elevernes livsverden.
På ekspedition i ukendt land30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny udstilling følger gæsten danske ekspeditionsdeltageres farefulde rejser til klodens fjerneste egne og ud i verdensrummet. De satsede livet for at forstå verden og finde nyt om den. Vi begynder med Carsten Niebuhrs rejse til Arabien i 1700-tallet. Undervejs kommer gæsten til Østgrønland, Irak, Vestafrika, og vi slutter med Andreas Mogensen i rummet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
























