TS-gruppen styrker medlemsfordelene: Nyt fokus på det faglige netværk
23.8.2024 08:00:00 CEST | VS Automatic | Pressemeddelelse
Danmarks største sammenslutning af el-installationsvirksomheder sætter skub i kompetenceudvikling og forretningsvækst hos medlemmerne.

TS-gruppen, med over 60 lokalforankrede afdelinger, har i 2024 lanceret nye tiltag, der skal revitalisere deres erfagrupper og styrke medlemsfordelene. Administrerende direktør John Essemann, der tiltrådte i starten af året, har præsenteret en række initiativer designet til at udvikle netværket og skabe værdi for deres medlemmer.
"Det er afgørende for os at udfordre og udvikle netværket, da det netop er dette, der gør det så værdifuldt at være en del af TS-gruppen," siger administrerende direktør John Essemann.
Værdien skabes af fælles interesser og erfaringsdeling
Erfagrupperne i TS-gruppen er fremover tema- og emnebaseret, hvilket betyder, at medlemmerne kan deltage i faglige diskussioner og erfaringsudvekslinger, som er relevante for deres specifikke arbejdsområder og behov. Det kan f.eks. være indenfor varmepumper og solceller eller ESG-rapportering og nye lovkrav.
VS Automatic er glade for at være en del af fællesskabet
Blandt TS-gruppens større medlemsvirksomheder er der begejstring for de mange medlemsfordele. Den Horsens-baserede elinstallatør VS Automatic er et godt eksempel på en virksomhed, der aktivt benytter sig af TS-gruppens netværk.
"Vi er glade for at være en del af fællesskabet og drager stor nytte af erfagrupperne," udtaler direktør Torben Steffensen, VS Automatic.
Virksomheden deltager i flere forskellige erfagrupper, herunder alarm og overvågning, termografering, solceller, varmepumper og ladestandere.
Særligt nyttigt finder VS Automatic de termografikurser, der arrangeres hvert andet år i samarbejde med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, hvor hele hold samles til dagskurser med oplæg og afsluttende tests.
Selvom erfagrupperne er et vigtigt redskab for både store og små virksomheder, er det ikke det eneste et medlemskab i TS-gruppen byder på. TS-gruppen fungerer også som bindeled ved større opgaver, der kræver samarbejde på tværs af Danmark. Fælles indkøbsaftaler er også en del af medlemsfordelene. Det netværk og de ressourcer, som stilles til rådighed, bidrager til den fortsatte vækst og kompetenceudvikling hos VS Automatic.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkKristian Juul Nielsen
kjn@vs-automatic.dkOm VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic er blevet en autoriseret elinstallatør rigere21.5.2026 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederik Lykke Sørensen, elektrikersvend hos VS Automatic i Horsens, kan nu stolt kalde sig autoriseret elinstallatør, da han netop har gennemført knap 2 års installatøruddannelse på Erhvervsakademi Dania i Randers – med et eksemplarisk resultat.
VS Automatic investerer og sender 17 ansatte på Arbejdsmiljø Grunduddannelsen7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
17 ansatte hos VS Automatic er i gang med Arbejdsmiljø Grunduddannelsen – et 3-dages kursus, der klæder medarbejdere og ledere på til at arbejde organiseret og struktureret med virksomhedens arbejdsmiljø. Nøgleordene er sikkerhed og sundhed i hverdagen.
Elektrikerlærlinge modtager TEKNIQs hædersmedalje30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos VS Automatic har tre medarbejdere for nyligt skiftet navn. De er nemlig gået fra at hedde ”lærling” til at hedde ”svend”. To af elinstallatørens elektrikerlærlinge har endda modtaget TEKNIQ Arbejdsgivernes hædersmedalje for deres fremragende indsats i løbet af deres læretid.
”Gør-det-selv” el og boligrenovering kan være livsfarligt12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når boligen skal renoveres, er det kun ganske få el-opgaver, en privatperson selv må udføre. Resten kræver en autorisation, og konsekvenserne ved at ”gøre-det-selv” forkert kan være alvorlige.
Kom med inden for hos VS Automatic: En arbejdsplads med rummelighed og plads til læring19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos VS Automatic i Horsens er ét af nøgleordene (med)menneskelighed. Elinstallatøren sætter trivsel, faglighed og rummelighed på dagsordenen hver dag, og direktør Torben Steffensen er overbevist om, at denne tilgang skaber win-win-situationer for virksomheden og dens medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum