MSC – Marine Stewardship Council

Ny FN-rapport viser stigning i overfiskeri: bekymrende udvikling, mener MSC

17.6.2024 08:59:53 CEST | MSC – Marine Stewardship Council | Pressemeddelelse

Del

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har netop offentliggjort deres årlige rapport om tilstanden af verdens fiskeri og akvakultur. Rapporten dokumenterer stigning af fiskeri generelt i verdenshavene, men særligt stigningen i overfiskeri er foruroligende mener MSC, NGO der arbejder for bæredygtigt fiskeri.

Blandt de mange og store forandringer som livet i verdenshavene undergår, er der især et datapunkt, som bekymrer NGO’en Marine Stewardship Council (MSC). Mere end en tredjedel af havets fiskebestande er overfisket. I løbet af de sidste to år viser rapporten en stigning i andelen af overfiskede bestande fra 35,4 % til 37,7 % - altså en stigning på 2,3 % procentpoint på to år. Det er næsten en fordobling sammenlignet med den forrige rapporteringsperiode.

"Vi har brug for hurtig handling for at vende udviklingen. Overfiskeri udgør en stor trussel mod mennesker og planeten og bringer havets biodiversitet samt fødevaresikkerheden i fare,” siger Morten Fristrup, der er landechef for MSC i Danmark. "Derudover er de fangede fisk, der kommer fra bæredygtigt fiskeri ifølge FAO faldet med 5% procentpoint siden sidste rapport. Det er ganske meget, når du ser på hele klodens fiskeri. Også i Danmark har vi set fald i bæredygtigt fanget fisk og skaldyr på hylderne i danske butikker.”

Behovet for velforvaltede fiskerier på tværs af landegrænser er mere presserende end nogensinde, når man samtidig tager klimaudfordringerne med i det totale regnestykke. Opvarmningen af vandet, skabt af klimaforandringer, har en varig indvirkning på havets biodiversitet.

"Vi ved, hvad der virker: videnskabeligt baserede forvaltningsordninger, regler, der begrænser, hvor meget der kan fanges af en bestemt bestand, og stop for ulovligt, ureguleret og udokumenteret fiskeri. Det er dokumenteret af forskning og konkret viden. Fx stod det rigtig skidt til for tunbestandene i Stillehavet for et årti siden, men med en dedikeret indsat på de tre områder, er det lykkedes, at 99% af verdens tunfangst i dag kommer fra sunde bestand ifølge FAO,” forklarer Morten Fristrup.

FAO’s eksperter peger på, at der er behov for en transformation af fiskerisektoren og bæredygtig fiskeriforvaltning generelt for at bevare havets ressourcer sunde og sikre adgang til fødevarer for den stigende befolkning i verden. Anbefalingen flugter MSC’s arbejde med at certificere bæredygtige fiskerier.

"Rapporten er en vigtig påmindelse om, at vi må forstærke vores indsats.  Regeringer, fiskerierhverv, forskere, NGO'er, detailhandlere og forbrugere må arbejde sammen om at stoppe overfiskeri. Forbrugere kan vælge de bæredygtige produkter i butikkerne, mens politikerne kan sørge for at lægge en ansvarlig linje via aftaler i f.eks. EU, som vi lige har haft valg til”.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om MSC

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der sætter globalt anerkendte standarder for bæredygtigt fiskeri og forsyningskæden for fisk og skaldyr. MSC-miljømærket på et fiskeprodukt betyder, at det kommer fra et fiskeri efter vilde fangster, som er blevet uafhængigt certificeret i henhold til MSC's videnskabsbaserede standard for bæredygtigt fiskeri. Mere end 600 fiskerier, der repræsenterer 19 % af verdens vilde marine fangst, er involveret i dets certificeringsprogram, og mere end 20.000 forskellige MSC-mærkede produkter er tilgængelige på hylder over hele kloden. For mere information besøg msc.org/dk

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

MSC Nordic Golden Fish Awards 2026: Kesko, Kalles og Princes Foods BV vinder - tre danske virksomheder blandt de nominerede12.10.2026 09:26:08 CEST | Pressemeddelelse

Finlands førende dagligvareaktør målt på udvalg af fisk og skaldyr fra bæredygtigt fiskeri, et af Sveriges mest ikoniske fiskemærker og en vigtig drivkraft bag væksten i MSC-certificeret tun i Norden modtager årets priser, som blev uddelt ved en ceremoni i Malmø. København, 12. oktober 2026 - Marine Stewardship Council (MSC) har kåret Kesko (Finland), Kalles (Sverige) og Princes Foods BV som vindere af MSC Nordic Golden Fish Awards 2026. Kesko modtager prisen i kategorien Retailer Award, Kalles vinder Brand Award, og Princes Foods BV modtager prisen i kategorien License Holder Award. De tre vindere blev udvalgt blandt årets elleve nominerede fra Norden og resten af Europa.

Nordøstatlantisk makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling er både truet af overfiskeri og klimaforandringer5.10.2026 11:11:36 CEST | Pressemeddelelse

Efter flere år uden politisk handling, opfordrer Marine Stewardship Council (MSC) de regeringer og nationer, der fisker i nordøstatlanten til at få etableret en kvote med en fælles aftale for almindelig makrel, norsk forårsgydende (atlantoskandisk) sild og blåhvilling for at beskytte disse arter til fremtiden. Givet de små pelagiske fiskearters sensitivitet til miljøet, er et internationalt samarbejde essentielt som klimaforandringer sætter pres på de marine ressourcer. Ny data fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser ensidige kvoter for makrel, hvilket har resulteret i at fangsterne overstiger forskning med omtrent 32% over de sidste 10 år. Mens det seneste estimat viser en lille forbedring i biomassen af makrelbestanden, forholder bestanden sig tæt på den kritiske tærskelværdi. Hvis der derfor fortsat overfiskes, kan det underminere dette tidlige tegn på forbedring og forhindre bestanden i at genoprette sig til biologisk sikre niveauer. De seneste år, er den totale fan

Coop DK udvider udvalget af MSC-mærket fisk og skaldyr, Sæby Fiskeindustri topper væksten i MSC-mærkede produkter i Danmark og Espersen har spillet en central rolle i udbredelsen af MSC-mærkede produkter – tre danske virksomheder nomineret til MSC Nordic Golden Fish Awards 202630.9.2026 14:25:58 CEST | Pressemeddelelse

Vinderne i alle tre kategorier kåres live i Malmø den 7. oktober, sammen med otte andre nordiske og europæiske nominerede. København, september 2026 - Tre danske virksomheder er blandt årets nominerede til MSC Nordic Golden Fish Awards, som arrangeres af Marine Stewardship Council (MSC). Coop DK er nomineret i kategorien Retailer Award for den største vækst i MSC-mærkede produkter blandt danske dagligvarehandlere. Sæby Fiskeindustri er nomineret i kategorien Brand Award for at introducere chilensk hestemakrel på det danske marked og for at have haft den højeste vækst i salgsvolumen af MSC-mærkede produkter i Danmark. Espersen er nomineret i kategorien License Holder Award, for at fremme og sælge MSC-mærkede produkter i hele Europa. De tre danske virksomheder er blandt årets elleve nominerede.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye