Skoleelever får med vandringsforestilling skovens økosystem helt ind under huden
19.4.2024 11:49:11 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Eleverne er medskabere, når Egedals natur udforskes og opdages gennem et nøje sammensat kunstprojekt for Egedals 5. og 6. klasser i Ganløse Ore.

Det bliver en helt unik naturfaglig og kunstnerisk læringsoplevelse, når eleverne gennem performancevandringer, naturforløb og kunstworkshops skaber deres egen oplevelse af Ganløse Ore.
Et skræddersyet forløb
Voks skoV er en publikumsinddragende, sanselig vandringsforestilling i skoven af Seidlers Sensorium, der kombineres med helt unikke naturforløb og huskunstner performanceworkshops for eleverne i Egedal Kommune. Her får eleverne kropsligt mulighed for at fordybe sig i skovens liv og være fysisk til stede samtidigt med, at de guides til at arbejde med æstetiske processer.
Elevernes fællesoplevelse og egen performance
Eleverne afslutter forløbet med deres egen performancedag. Her skal de gruppevist skabe en lille oplevelse for de andre grupper forskellige steder i skoven.
Fornemmelse for fællesskab, kunst og natur
Børnene vil aktivt og i fællesskab blive indviet i træernes livscyklus og fysiognomi fra krone til rod. Børnene sendes i små grupper ind i forestillingen og inddrages alle på forskellig vis med fælles handlinger i fortællingen. Det er i samspillet mellem børnene og performere at oplevelsen udformes; når sanselig viden om skovens liv forankres kropsligt i et roligt skovtempo med lukkede og åbne øjne, stående eller liggende.
“Dette samarbejde på tværs af fagligheder med en sammensmeltning af natur, skolegang og kunst i en kropslig læringsproces er helt unikt. Gevinsterne er mange for både elever og Egedal Kommune, når vi evner at arbejde tværfagligt og ikke være låst i vores vante opfattelse af eksempelvis læring, kunst og naturformidling”, siger Vicky Holst Rasmussen, formand for Kunstrådet og borgmester i Egedal Kommune.
FAKTA
Støttet af Kunstrådet og Statens kunstfond
Projektet er skabt til Egedal Kommune af Seidlers Sensorium og er støttet af Kunstrådet i Egedal Kommune og Statens Kunstfond, huskunstnerordningen. Det er et projekt udsprunget af temaet Kunst til natur, landskab og åbne rum, som findes i Egedal Kommunes kunststrategi. Egedal Kommunes skoler og afdelingerne for henholdsvis natur og kultur har været medskabere af det specifikke forløb omkring Ganløse Ore.
Wood Wide Web - når træer kommunikerer
Der sker de forunderligste ting i skoven, træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Træer kan advare andre træer om, at der er fjender i nærheden. Vigtige informationer rejser gennem skovbundens lyslederagtige svampetråde. Et fintmasket netværk, spændt ud mellem træerne, som var det skovens internet: et ægte WOOD WIDE WEB
LÆS MERE
- Statens Kunstfond
https://www.kunst.dk/vi-satser-paa-1/huskunst
- Kunstrådet i Egedal Kommune
https://egedalkommune.dk/kunstraadet - Kunst i Egedal
https://egedalkommune.dk/kunstiegedal - Seidlers Sensorium
https://seidlerssensorium.dk/project/performance-voks-skov
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: presserådgiver Christian Mortensen; tlf.: 72596442; christian.mortensen@egekom.dk
Om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Stort skridt mod renovering af Lærkeskolen25.6.2026 09:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har indgået kontrakt med totalrådgiveren H+, som de kommende syv år skal stå i spidsen for planlægning, projektering og gennemførelse af renovering af Lærkeskolen. ”Vores børn fortjener ordentlige rammer”, siger borgmesteren.
Kendt ansigt bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune27.5.2026 21:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard som ny kommunaldirektør. Søren Trier Høisgaard har været konstitueret i stillingen siden januar 2026.
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
