Asbest findes flere steder, end du tror. Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at få lavet en forundersøgelse, inden de renoverer.
8.4.2024 05:00:00 CEST | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
I badeværelset, køkkenet, kælderen, loftet og taget. Asbest kan findes mange steder i boliger fra før 1990. Det er derfor vigtigt, at boligejere og håndværkere er opmærksomme på asbesten, når de renoverer.

Asbest findes flere steder, end du tror. Det er hovedbudskabet fra Arbejdstilsynet, der med en ny kampagne vil gøre private boligejere og håndværkere klogere på, hvor de risikerer at støde på kræftfremkaldende asbeststøv, og hvordan de beskytter sig, hvis de skal renovere. For selvom asbest har været forbudt i mere end 30 år, kan det fortsat findes i boliger, der er opført før 1990.
Det er ikke farligt at bo i en bolig med asbest, så længe det er sikkert indkapslet eller indbygget i byggematerialet. Men skal boligen renoveres, repareres ellers nedrives, kan der være risiko for, at asbesten frigøres som støv, og der vil det være vigtigt at beskytte sig, fortæller Mike Mathiesen, tilsynsførende i Arbejdstilsynet:
”I Arbejdstilsynet oplever vi, at mange ikke er opmærksomme på asbest, når de renoverer en ældre bolig. Det kan i værste fald få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da indånding af asbeststøv mange år senere kan føre til kræftsygdomme. Desværre er der hvert år stadig danskere, der bliver syge eller dør af asbestrelaterede sygdomme som fx lungehindekræft, fordi de 30-40 år tidligere i deres liv har været udsat for asbeststøv.”
Få lavet en forundersøgelse
Hvis man som boligejer vil renovere sin bolig, der er opført før 1990, og der måske er asbest – så er anbefalingen fra Arbejdstilsynet klar:
”Beskyt dig selv, din familie og din håndværker! Få lavet en forundersøgelse for asbest. Viser det sig, at der er asbest, anbefaler vi, at du får hjælp til renoveringen fra professionelle firmaer, der er uddannet til at fjerne asbesten. At fjerne asbestholdigt materiale på en sikker måde er ikke noget, man som privat boligejer selv bør kaste sig ud i,” understreger Mike Mathiesen.
Arbejdstilsynet håber, at kampagnen vil betyde, at flere private boligejere fremover får foretaget en forundersøgelse, inden de går i gang med at renovere.
Målet er samtidig at gøre håndværkere og unge lærlinge opmærksomme på asbesten, og at man som arbejdsgiver skal sikre, at de ansatte ikke bliver udsat for asbeststøv. Arbejdsgivere har blandt andet pligt til at undersøge, om der er asbest i byggematerialet, inden et arbejde går i gang – og er der ansatte, der skal udføre asbestarbejde, gælder der strenge arbejdsmiljøregler.
Overraskende og uhyggeligt
Et af de steder i boligen, der kan være asbest, er i ældre badeværelser og køkkener. Her kan der være asbest i fliseklæben bag fliserne og i klinkegulvet, og det er der mange boligejere og håndværkere, der ikke ved, fortæller Mike Mathiesen.
To, der også er meget overraskede over dette, er Sif Steendahl Grandorf, tidligere nybyggerdeltager og gør-det-selv-ekspert i Go’ Morgen Danmark, og Casper Kjerrumgaard, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Begge medvirker de i Arbejdstilsynets kampagnefilm ”På sporet af den skjulte dræber”, hvor de skal finde asbest i to klassiske 60’er huse.
”Det gør mig ked af det at tænke på, hvor mange gange jeg selv, og sikkert også andre, har taget fliser ned i ældre badeværelser, uden at vide, at vi kan have indåndet asbeststøv,” fortæller Sif.
Også Casper Kjerrumgaard er overrasket: ”Jeg har arbejdet i byggebranchen i mange år, og jeg var slet ikke klar over, at der kan være asbest i fliseklæb. Det, synes jeg, er lidt uhyggeligt.”
Få mere af vide om kampagnen og se filmen med Sif og Casper her: http://at.dk/asbest-i-boligen
Fakta om asbest
kilde: Arbejdstilsynet, Kræftens Bekæmpelse og Statens Byggeforskningsinstitut |
Kontakter
Lars Flindt PedersenPressechef Arbejdstilsynet
Tlf:72209394lfp@at.dkFølg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum