Bjarne Hastrup kommentar til FL23: Helt rigtigt at prioritere seniorer på arbejdsmarkedet
24.4.2023 14:30:00 CEST | Ældre Sagen | Pressemeddelelse
Med aftalen i Finanslov 23 om etablering af et Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet er der nu håb om, at der vil blive handlet konkret på at ændre forholdene for seniorer på arbejdsmarkedet, vurderer Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup.
- Vi glæder os over, at der nu endelig er politisk vilje til at sætte handling bag ordene. Det går ikke, at ledige seniorer ikke kan finde et nyt job. Vi risikerer, at de trækker sig tilbage før tid. Vi har brug for hver og en af dem på det danske arbejdsmarked. Med centret kan der blive taget systematisk hånd om de benspænd, seniorer oplever på arbejdsmarkedet, siger Bjarne Hastrup.
Han mener, at der er brug for et opgør med alderisme både på arbejdspladsen og ved rekruttering.
Der er brug for at fastholde og gøre det attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, hvis vi skal løse de enorme rekrutteringsudfordringer, vi står over for. Det er kun seniorerne, der i fremtiden kan tilføre en netto-arbejdskraft til det danske arbejdsmarked.
- Fremover vil et videnscenter kunne arbejde målrettet med at skabe kulturændringer på danske arbejdspladser, så ingen arbejdsgiver med respekt for sig selv vurderer erfaring som en ulempe, når der skal rekrutteres nyt personale.
- Nu skal vi have gjort op med arbejdspladser, der ikke får udarbejdet en personalepolitik, der rummer og tager højde for alle livsfaser blandt medarbejderne.
Ingen skal opleve benspænd i form af rigide regler og forældet lovgivning, hvis de ønsker at blive på arbejdsmarkedet.
Erfaringer fra Norge viser, at beskæftigelsen blandt de 65-69-årige ifølge OECD er 30 pct. mod 21 pct. i Danmark. De har arbejdet målrettet med et lignende center i mange år.
Derfor har Ældre Sagen arbejdet målrettet for at få et lignende center i Danmark. Erfaringerne viser, at det kan have en effekt.
- Vi mangler at se det konkrete indhold, formål og sammensætning af det danske center. Men jeg kan love, at vi i Ældre Sagen vil kaste vores ressourcer og erfaringer ind i at bidrage konstruktivt til centerets arbejde. Sæt i gang, siger Bjarne Hastrup.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Ældre Sagen Presse på tlf 7020 3031
Information om Ældre Sagen
Følg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Et flertal af Folketingets medlemmer ønsker demenspakke7.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Epinion viser, at et flertal af folketingspolitikerne bakker op om indførelsen af en national demenspakke på linje med kræftpakkerne.
Rejsekortets lukning efterlader op til 50.000 danskere på perronen: Ældre Sagen kræver gratis kollektiv transport for ikke-digitale danskere5.5.2026 10:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det fysiske rejsekort om kort tid afskaffes, bliver op til 50.000 voksne danskere i praksis udelukket fra kollektiv transport. Så mange har nemlig ikke mulighed for digital betaling og er afhængige af en fakturaløsning til deres Basiskort. Denne fakturaløsning er dog ikke klar til tiden og kommer først til september. Ældre Sagen opfordrer derfor trafikselskaberne bag Rejsekortet til at lade den gruppe rejse gratis, indtil fakturaløsningen er i brug.
Ældre Sagen udgiver krimi baseret på virkelige hændelser28.4.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Vidnesbyrd om alvorlige omsorgssvigt fortalt til Ældre Sagens rådgivning danner grundlag for en ny 140 siders krimi, der bliver udgivet i dag. Ældre Sagen står bag krimien, som skal være med til at råbe politikerne op, før flere ældre betaler prisen.
4 ud af 10 får ubrugelige svar fra chatbots15.4.2026 06:41:21 CEST | Pressemeddelelse
Chatbots skuffer. Mange ældre får ikke den hjælp, de har brug for, når de er på nettet eller mobilen.
Omsorgssvigt skaber akut behov for en ældreombudsmand19.3.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange ældre svigtes i mødet med systemet. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der oprettes en ældreombudsmand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
